Vores tilgang

Ansvarlig leverandørstyring

Hver dag køber Coop tusindvis af varer ind til vores supermarkeder fra hele verden.

Vi vil gerne have, at vores forbrugere kan købe vores varer med god smag i munden.  Derfor stiller vi høje krav til vores leverandører, for hele tiden at forbedre de forhold, som vores varer produceres under. Dette arbejde kalder vi ansvarlig leverandørstyring.

Coops leverandørkæder

Hver enkelt vare i Coops butikker har en historie. Nogle varer kommer fra en landmand i nærområdet, mens andre varer er fremstillet i et land fjernt fra Danmark under forhold, som er anderledes end dem vi normalt kender til. I Coop vil vi gerne sælge varer fremstillet under ordentlige arbejdsforhold. Derfor har vi fokus på, at have et overblik over alle vores varer og leverandører og sikre løbende udvikling af de leverandørkæder, som udgør en ekstra risiko for menneske- og arbejdstagerrettighederne.

Coops Code of Conduct

I Coop har vi udviklet en Code of Conduct, som beskriver en række krav med fokus på menneske- og arbejdstagerrettigheder. Alle leverandører til Coop skal underskrive og efterleve vores Code of Conduct og sikre efterlevelse af denne i hele leverandørkæden fra råmateriale til færdigproduceret vare. Via en risikobaseret tilgang følger vi op på vores leverandører og sikrer efterlevelse af vores Code of Conduct.

3. part CSR-auditeringer og certificeringer

I Coop arbejder vi med 3. part CSR-audit hos vores leverandører, som et led i den opfølgning vi har på vores Code of Conduct. Under et 3. part CSR-audit følger en uafhængig auditor op på arbejdsforholdene under produktionen af vores varer for at undersøge om forholdene er i overensstemmelse med kravene i vores Code of Conduct. Samtidig er auditresultaterne et vigtigt led i løbende udvikling og forbedring af arbejdsforholdende i udsatte områder af verden. På baggrund af auditresultaterne har Coop nemlig mulighed for at lægge en detaljeret handlingsplan, der medfører forbedringer for den enkelte fabrik eller farm.

 

Partnerskaber

I Coop tager vi ansvar, og vi har igennem en række initiativer forpligtiget os til at arbejde for de sociale forhold og etisk handel i vores værdikæde. Derfor spiller Coop en aktiv rolle for at forpligte vores internationale leverandører til forbedringer inden for menneske- og arbejdstagerrettigheder, og samarbejder med uafhængige organisationer om auditering.