Coops fodaftryk

Velkommen til en ny og mere bæredygtig pose

I Coops butikker kan du finde en helt ny type plastikpose. Den er produceret af sukkerrør, der har optaget CO2 mens de voksede. Det er godt for klimaet.

Brug den igen og igen

Coops nye pose er lavet af planter. Det er klimavenligt. Men den store miljøgevinst kommer, hvis vi alle sammen begynder at genbruge vores poser meget mere, end vi gør i dag. Som et forsøg har vi derfor i juni og juli måned givet 1. kr. i bonus til alle medlemmer, der genbrugte posen. 

Planteplastik er mere klimavenligt

Normale plastikposer er lavet af olie. Coops nye pose er lavet af planter, der har optaget CO2, mens de voksede. Det gør posen mere klimavenlig. Men det er endnu mere klimavenligt at bruge posen igen og igen, og når Coops pose er helt slidt op, så kan den genanvendes som blød plast og blive til helt nye poser.

Del af Coops samlede emballage-strategi

De nye poser er et led i Coops samlede emballage-strategi, der bl.a. har et mål om at reducere vores brug af konventionel plastik med 25% i 2025. Plastik har mange glimrende egenskaber, men udgør også en af nutidens helt store udfordringer. Derfor har vi i Coop sat os en ambitiøs målsætning om, at skære ned på vores forbrug af plastik, med særligt fokus på engangsartikler af plast samt overflødig emballage. Det vil vi bl.a. gøre ved, at overgå til alternative fornybare og plantebaserede materialer.