Hjertesager

Velgørenhed i årene

På mange måder ligger det i Coops DNA at arbejde med velgørenhed. For Coop blev i sin tid stiftet netop med henblik på at handle og dele. Derfor har vi også en lang tradition for at samarbejde med velgørenheds- og interesseorganisationer – lige fra de små lokale til de store internationale.

Pantdonation

Rigtig mange af vores kunder vil gerne hjælpe, hvis de kan. Og vi vil gerne gøre det nemt at hjælpe. I 2007 indførte vi derfor, som de første, Velgørenhedsknappen på alle pantautomaterne i vores butikker, og siden har Velgørenhedsknappen været et af de faste indsamlingsinitiativer i butikkerne. Hvert år sender vi mere end 6 mio. kr. i pantdonationer videre til velgørende organisationer.

Vores partnerskaber

Vi har i øjeblikket tre strategiske samarbejder i Coop. Røde Kors samarbejder med Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´- og LokalBrugsen, Mødrehjælpen samarbejder med Irma og Hus Forbi samarbejder med Fakta. Vores strategiske samarbejder rækker dog langt ud over pantmaskinen. De betyder bl.a. at Coop i 2015 lancerede Smid Tøjet sammen med Røde Kors og TV2 og i både 2015 og 2016 indsamlede kundernes aflagte tøj i samtlige butikker i kampagneperioderne. Derudover møder man hver jul organisationerne, når vi samler ind til julehjælp til udsatte familier i Danmark.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker donationer, sponsorater eller naturalier til et lokalt arrangement, en sportsklub, en mindre organisation el. lign.?

Her skal du altid henvende dig til din lokale SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly eller Irma. Drejer din henvendelse sig om din lokale Fakta skal du henvende dig til Faktas marketingafdeling på hovedkontoret.

Hvordan får jeg min organisation på pantautomaterne i Coop?

o Vores partnere på pantautomaterne er nøje udvalgte til vores forskellige kædeformater, da partnerskaberne også rummer større samarbejde end pantdonation. Det er derfor vigtigt, at finde de bedste match – både for organisationerne og Coop og i særdeleshed for vores kunder. Partnerskaberne løber ofte over 2 år eller mere, så vi i fællesskab kan nå at gøre en forskel. Ønsker du at indgå i dialog med os om dine muligheder for partnerskab, send da en mail til ansvarlighed@coop.dk.

Går mine donationer ubeskåret videre til organisationerne?

Ja. Coop tager ingen gebyrer og tjener ingen penge på dine donationer – hverken i pantautomaten eller på øvrige donations-initiativer. Dine donationer går altid 100 % ubeskåret videre til organisationen.

Har Coop en fond, hvor jeg kan søge om midler til forskellige formål?

Nej. Derimod har Coops lokale butiksbestyrelser mulighed for at søge om interne fondsmidler, hvis der er særlige aktiviteter, de gerne vil have til byen. Så tag fat i din lokale butiksbestyrelse, hvis du har en god idé.

Hvad gør jeg, hvis jeg ved en fejl har doneret min flaskepant til en organisation?

Send original donationsbon, angivelse af butik, dato for donation og beskrivelse af, hvordan fejlen er opstået samt kontonummer og kontaktoplysninger til den pågældende organisation. Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø. Mærk kuverten: ”Fortrydelse af pantdonation”. Foreningen Hus Forbi, Jernbane Allé 68, 2720 Vanløse, Mærk kuverten: ”Fortrydelse af pantdonation”. Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 Kbh. V. Mærk kuverten: Retur flaskepant, Att: Bogholderiet.

Kontakt vores ansvarlighedsafdeling

Har du spørgsmål eller kommentarer til vores arbejde med ansvarlighed, er du altid velkommen til at kontakte os.

ansvarlighed@coop.dk