Hjertesager

Coops første Folkeskov ved Idomlund og Storå i Holstebro er i hus

Over de næste 10 år åbner Coop 10 folkeskove fordelt i hele Danmark. Det er et led i vores ambitiøse klimastrategi, hvor vi skal være klimapositive på egen drift inden 2030. Og nu er første køb af 113 hektarer jord i hus ved Idomlund i Holstebro, hvoraf de 80 hektar ejes af Coop og resten af vores samarbejdspartner Hedeselskabet.

Åbningen af Coops, og dermed vores fælles, første folkeskov skal selvfølgelig fejres. Vi inviterer derfor også til åbning af folkeskoven i efterårsferien 2020, når vi forhåbentlig kan være flere samlet igen, og det glæder vi os meget til.

 

Så fik Coop købt sin første Folkeskov – se med da Coops direktør viste området frem den 6. maj 2020.

 

Klik her, og se hvor den nye Folkeskov ligger

Vi planter skov med Hedeselskabet

Vi har indgået et samarbejde med Hedeselskabet, der har årelang erfaring med beplantning, drift og udvikling af skove, så vi sikrer den mest optimale løsning i forhold til bl.a. plantning af træer, biodiversitet, Co2 optag og løbende drift og varetagelse af skovene. Jorden ved Idomlund og Storeå i Holstebro har de seneste år været dyrket som økologisk landbrug, og vi fortsætter naturligvis den sprøjtefri drift når vi går i jorden.

 

Coops ambition

Vores ambition er at gøre noget godt for miljøet og samtidig skabe miljøer at være fælles om. Vi vil bidrage til at skabe nye grønne åndehuller, der både trækker samfundet i en mere bæredygtig retning, og som kan fungere som fristeder for de fællesskaber, der altid har gennemsyret os som andelsforening og demokratisk ejet virksomhed.

Skove kan noget særligt

For skove kan noget særligt. Skoven danner rammen om familien og vores fællesskab, som er noget af det, Coop er født ud af for mere end 150 år siden. Ansvarlighed er vores arv, og derfor passer skovrejsning helt naturligt til vores DNA. Klik her, hvis du vil vide mere om vores Ansvarlighedsstrategi.

 

Coop vil åbne 10 folkeskove – hør Coops direktør fortælle hvorfor den 1. marts 2020

 

Vores skovløfter

  • Det skal være muligt at skabe attraktive aktiviteter for alle aldersgrupper i Coops Folkeskove.
  • Vi vil engagere vores medlemmer, kunder og samarbejdspartnere til at blive en del af Coops Folkeskove – for sammen er der ingen grænser for, hvad vi kan opnå
  • Vi sikrer, at den nye beplantning i Folkeskovene består af en høj grad af hjemmehørende arter.
  • Vi tager hensyn til sikring af biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse i opbygningen og driften af arealerne.
  • Vi forpligter os til at plante 10 nye stykker skov i Danmark de kommende 10 år - på samlet 1.000 hektar. Det er vores hensigt, at Folkeskovene både gavner miljøet og skaber nogle miljøer for fremtidige generationer at være fælles om
  • De 10 Folkeskove skal placeres, så alle dele af landet er repræsenteret - tæt på hvor danskerne bor