Hjertesager

Spørgsmål og svar

Er økologi sundere? Er det bedre for miljøet? Og hvorfor går Coop og Danmarks Naturfredningsforening sammen om Et Sprøjtefrit Danmark? Få svar på dine spørgsmål om økologi og Øktoberkampagnen her.

 

Hvordan omregner man en gulerod til grundvand?
Ifølge Naturstyrelsen dannes der i gennemsnit 1.500 m3 grundvand om året under 1 hektar drænet landbrugsareal (100 x 100 m). Når man således dyrker en hektar jord med økologiske gulerødder beskytter man 1.500 m3 (eller 1.5 mio. liter) grundvand mod mødet med sprøjtegift.

 

Men hvad så med æg eller kød? Det bliver jo ikke sprøjtet?
Nej, men det gør foderet, som hønen eller koen spiser. I Danmark går mere end 80 % af landbrugsarealet til dyrkning af dyrefoder – og hvis det ikke er dyrket økologisk, bliver det udsat for sprøjtegift. Når vi således beregner, hvor meget grundvand, der beskyttes ved et økologisk æg, ser vi på, hvor meget en høne skal spise for at lægge et æg. Ligeledes ser vi på, hvor meget en ko skal spise for at give en liter mælk, osv.

 

Hvorfor er sprøjtegift et problem?
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa. Over halvdelen af Danmarks areal sprøjtes næsten 3 gange hvert år med gift, lavet til at slå planter, svampe eller insekter ihjel. Det er helt lovligt. Af den sprøjtegift, der sælges i Danmark, går over 80 procent til landbrug. Men sprøjtegiften holder sig ikke på marken, i drivhuset, i plantagen, på golfbanen, på de offentlige arealer eller i vores haver. En del af den spreder sig i naturen. Den ender i vores søer og åer – og fordi ikke alle sprøjtegifte når at forgå på deres rejse ned gennem jordlagene, ender nogle af dem også i grundvandet.

Grundvand og drikkevand
Sprøjtegift kan sive ned i jorden og forurene grundvandet, hvor alt vores drikkevand kommer fra. I 2015 blev der fundet rester af sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring. Nogle af sprøjtegiftresterne er levn fra tidligere tilladte sprøjtegifte. Men vi sprøjter stadig i områderne omkring drikkevandsboringer. Hvis vi forsat vil have rent drikkevand i hanerne, skal sprøjtegiftene væk fra sårbare områder, hvor der dannes grundvand.

 

Er det ikke meget dyrere at købe økologisk?
Det er et spørgsmål om, hvad du køber. Som en tommelfingerregel er prisforskellen størst dér, hvor der er størst forskel på den økologiske og den ikke-økologiske fødevareproduktion. F.eks. på kyllingekød og svinekød. Der, hvor produktionerne ligner hinanden mere – f.eks. på mælk, korn og rodfrugter – er prisforskellen langt mindre.

Der er typisk større omkostninger forbundet med økologisk produktion. For udbytterne er mindre, og arbejdsomkostningerne er ofte større - en økologisk grøntsag kræver f.eks. mere lugning end en ikke-økologisk grøntsag, fordi økologerne ikke bruger sprøjtegift i marken. De økologiske dyr skal have mere plads at bevæge sig på, de skal have økologisk foder, og lever længere inden de slagtes osv.

Men hvis vi kigger lidt på vores spise- og indkøbsvaner, så vi f.eks. smider mindre mad ud og spiser lidt mindre kød, så er det ikke sikkert, at det er dyrere at spise økologisk.

 

Er det sundere at spise økologisk?
Det korte svar er, at vi ikke ved det. Men forskerne mistænker de rester af sprøjtegift, som findes i ikke-økologiske fødevarer, for at være medvirkende årsag til:

  • Lavere intelligens
  • Indlærings- og hukommelsesproblemer
  • Kræft
  • Lavere sædkvalitet og ufrivillig barnløshed
  • Hjerneskader hos fostre og små børn, som kan medføre indlæringsproblemer, ADHD-lidelser, adfærdsproblemer og forsinket udvikling
  • Diabetes


Gennem årene er mange sprøjtegifte blevet forbudt i Danmark. Og kun sprøjtegifte, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må importeres, sælges og bruges i Danmark. Forskerne ved for lidt om, hvordan den enkelte sprøjtegift kan skade os, og endnu mindre om, hvad der sker, når vi indtager mange stoffer på en gang, den såkaldte cocktail-effekt.

 

Må man slet ikke bruge sprøjtegift i økologiske varer?
Nej, det er ikke tilladt at bruge sprøjtegift i økologisk produktion, og derfor er der ikke rester af sprøjtegift i økologiske fødevarer. Når Fødevarekontrollen i meget få tilfælde har fundet rester af sprøjtegift i økologiske varer i den årlige kontrol, skyldes det utilsigtet baggrundsforurening fra sprøjtede afgrøder i nærheden.

Nogle naturligt forekommende sprøjtemidler er tilladt i økologi. Det mest udbredte er et lermineral, som ikke virker giftigt, men som beskytter f.eks. frugttræer mod infektion.

 

Er økologi overhovedet bedre for miljøet?
Når du køber økologiske fødevarer, så støtter du en fødevareproduktion uden sprøjtegift, både i Danmark og i udlandet. Dermed sparer du dig selv, natur og grundvand for påvirkning fra sprøjtegift. I Danmark blev der i 2015 sprøjtet med 2.600 tons sprøjtegift. Der findes flere plante-, insekt- og fuglearter på de økologiske arealer. Økologi er dog ikke løsningen på alle miljøproblemer. Og de økologiske landmænd arbejder hele tiden på at gøre deres landbrug mere miljø-, klima- og naturvenligt.

 

Er det sandt, at verden ikke kan brødfødes økologisk?
Faktisk gennemhuller en ny rapport fra FN myten om, at kemiske sprøjtegifte er nødvendige og helt afgørende for at brødføde en hastigt voksende verdensbefolkning. Rapporten peger på sprøjtegiftenes omfattende negative konsekvenser for mennesker og natur og anbefaler, at man skifter til bæredygtige landbrugsmetoder, blandt andet økologisk landbrug.

 

Hvorfor er Coop og Danmarks Naturfredningsforening sammen om mere økologi?
Coop har en vision om at gøre Danmark dobbelt så økologisk og Danmarks Naturfredningsforening ser gerne, at den jord, der dyrkes, inden for nogle få årtier dyrkes økologisk. Samarbejdet om at opfordre danskerne til at købe mere økologi er derfor et skridt på vejen mod mere økologi, renere natur og beskyttelse af grundvandet.

 

Kampagneleder i Danmarks Naturfredningsforening
Signe Poppenbøll Hansen
Tlf. 31 19 32 14
signe@dn.dk

Projektleder for CSR i Coop
Helle Andersen-Phillips 
Tlf. 50 41 41 06
helle.andersen@coop.dk